Smag på vin - vinsmagning på DVD
Vidste du at man i højere grad smager med næsen end med munden ? Vinsmagning i teori og praksis - to hvide, to røde og en blindsmagning.
Udviklet i samarbejde med Bichel Vine
Kan også fås som download
Lager: På lager
Du kan læse masser af bøger og artikler om vinområder, vinfremstilling mm. Du opnår en masse viden. Men den bedste måde at blive en bedre vinkender på er at blive bedre til at smage på vinen. Du skal smage, smage, smage… Vinsmagning er omgærdet med meget fims og mystik. Vi tager de hvide handsker af og bringer det ned på jorden. Vi skal væk fra de fine, ofte intetsigende vendinger og i højere grad bruge et sprog der er til at forstå. Det er vigtigt at vide noget om smag, fordi: - du finder nemmere ud af hvad du selv kan li` - det bliver nemmere at fortælle andre, hvorfor du kan lide en bestemt vin Du skal investere lidt tid og energi, men det er sjovt. Smagning er brug og styrkelse af alle sanser. Du bliver bedre til at sanse og opleve generelt. De 5 grundsmage, sødt, surt. salt, bittert og umami opleves alle via tungen. Alt hvad du ellers smager opleves via næsen. Videoen fortæller mere om vinsmagningens grundregler og viser, hvordan du selv organiserer smagninger i praksis. Mere om vin smagning: Vinsmagning er sensorisk undersøgelse og vurdering af vin. Mens praktisk vinsmagning er ligeså gammel som vinproduktion, er en mere formaliseret metode langsomt blevet etableret fra det 14. århundrede og fremefter. Moderne, professionelle vinsmagere (f.eks. sommelier eller indkøbere til detailhandlen) bruger en formel terminologi, som bruges til at beskrive de gældende smags-, aromatiske og generelle egenskaber ved et vinen. Mere uformel hyggesmagning kan anvende en lignende terminologi, der dog som oftest indeholder langt færre analytiske processer og har en mere generel og personlig karakter. Smagningens etaper De fire anerkendte faser vinsmagning: Udseende "I glasset" - duften af vinen "I munden" - fornemmelser "Finish" - eftersmag - disse indtryk Kombineres med henblik på at fastlægge følgende egenskaber for en vin: kompleksitet og karakter potentiale (egnethed for ældning eller til at drikke) mulige fejl En vins samlede kvalitetsvurdering, baseret på denne undersøgelse, følger yderligere en omhyggelig beskrivelse og sammenligning med anerkendte standarder, både med hensyn til andre vine i sin prisklasse og i henhold til kendte faktorer i relation til regionen eller årgang. Om den er typisk for regionen eller divergerer i stil, og om der er anvendt vinfremstillingsteknikker, såsom fadlagring eller malolaktiske gæring, eller andre bemærkelsesværdige eller usædvanlige egenskaber. Det kan være vanskeligt at smage en vin alene, vinens kvalitet og vurderingen af den bliver mere objektiv, når den smages sammen med flere andre vine. Vine kan være bevidst udvalgt for deres årgang ("horisontal" prøvesmagning) eller kommer fra et enkelt vingård ("vertikal" prøvesmagning), for bedre at sammenligne vingården og årgange, hhv. Eventuelt kan man smage blindt for at fremme en uvildig analyse. Blindsmagning For at sikre upartisk vurdering af en vin, skal det smages blindt - det vil sige uden den der smager, kan se etiketten eller flasken form. Blindsmagning kan også indebære at man drikker af et sort vinglas for at maskere farven på vinen. En smagsprøve dom kan blive påvirket hvis man kender detaljerne i en vin, så som geografisk oprindelse, pris, omdømme, farve eller andre overvejelser - uanset hvor neutral man forsøger at være. Videnskabelig forskning har for længst vist, at en opfattelse og vurdering bliver stærkt påvirket af eventuelle forventninger. For eksempel forventer vi at en dyrere vin vil have mere ønskeligt egenskaber end billigere vin. Når vi bliver præsenteret for vin, som vi fejlagtigt får at vide er dyr vil vi stort set altid finde at den smager bedre end den selv samme vin, når vi får at vide, at den er billig. Den franske forsker Frédéric Brochet præsenterede en mellemgod Bordeaux i to forskellige flasker - den ene betegnet som en billig bordvin, den anden forsynet med en grand cru etikette og opnåede forudsigelige resultater. Smagsdommerne beskrev den formodede grand cru som "træagtig, kompleks og rund" og den formodede billig vin som kort, lys, og fejlagtige. På samme måde havde samgsdommerne forventninger om vinene på grund af deres geografiske oprindelse, producenten, årgang, farve og mange andre faktorer. For eksempel, serverede Brochet hvidvin der fik alle de sædvanlige betegnelser: "frisk, tør, honningagtige, livlig." Senere serverede han samme vin farvet rødt og fik de sædvanlige røde vendinger: "intens, krydret, smidig, dyb".