Gravid Yoga
Lager: På lager
Hvad kan jeg lære af DVD’en?
DVD`en "Gravid Yoga" er lavet som en undervisningstime på en yogaskole, hvor yogalærer, Arenze Fischer, guider dig igennem et yoga program og giver gode råd om graviditet og fødsel. Du kan selv vælge sværhedsgraden og længden af programmet.
På DVD’en er der et kort yogaprogram som forbedrer blodomløbet, og træner ryggen, så den bliver stærkere. Det varer ca. 20 min. Der er også et længere yogaprogram, som svarer til hvad du ville lære på et yogahold for gravide. Det varer ca. 45 min.
Der er tre forskellige åndedrætsteknikker: én du kan bruge under graviditeten og som hjælper dig til at finde ro, og to forskellige du kan bruge under selve fødslen. Der er to forskellige afspændinger – en kort på ca. 10 min. og en lang på ca. 20 min, som kaldes Yoga Nidra.
Yoga Nidra er en metode til at afspænde kroppen og sindet, og her er den tilpasset specielt til gravide så du ikke blot får kontakt dig selv, men også til dit barn. Til sidst er der nogle gode råd omkring fødslen, nogle af yogaøvelserne kan du bruge til at lette smerterne når du har veer, nogle yogastillinger er gode når du føder. Yogastillinger kan også hjælpe dig til at få dit barn til at ligge bedst muligt så fødslen bliver nemmere.
Yoga er rigtig godt for både kroppen og sindet, og med denne DVD lærer du at passe godt på din krop og sind mens du er gravid. Yogaens stillinger og øvelser afhjælper typiske graviditetsgener som trætte ben og ondt i lænden.
Du lærer også at få en bevisthed om hvordan barnet føles i din mave og hvordan det er en del af din krop. Derudover lærer du at træne de muskler, som har brug for ekstra styrke, når man skal bære et barn i 9 måneder. Man træner kroppen til at blive stærkere og mere smidig.
Endelig lærer du at kontrollere dit åndedræt på en måde som du får brug for både før og under fødslen. Det kan hjælpe dig med at holde pressetrangen tilbage og komme lettere igennem veerne. Åndedrætteknikker og afspændinger giver dig også en ro, som gør at du har overskud til at nyde din graviditet. Det er en speciel oplevelse at være gravid, og det skulle gerne være en dejlig og god oplevelse også.
DVD´en kan give dig nogle hjælpemidler, som kan gøre det lettere for dig at få en dejlig oplevelse.