Forlaget 180

Skip to Main Content »

Your shopping cart is empty

Sådan er fædre

Vær den første til at bedømme dette produkt

Lager: På lager

149,00 kr

Hurtigt overblik

Gense den populære serie fra tv om en række kendte mænds beretninger om at blive far. Oplev bl.a. Allan Olsen, Bonderøven, Oliver Bjerrehuus, Jason Watt, Mikkel Munch-Fals og Anders Morgenthaler, der lukker os ind i deres nye verden med barnegråd, bleskift, babymos og søvnløse nætter. "Du kan ikke levere den tilbage, vel?" Konstaterer kunstneren Kristian Hornsleth om den allerførste tid med sin nyfødte søn, "så for mig var det at jeg måtte springe ud i det og improvisere."

Flere visninger

På dvd´en er samtlige afsnit fra serien, fra fædrenes første forsigtige
overvejelser om at sætte børn i verden, til ungerne er blevet større og
frække og fædrene har deres hyr med at få dem til at makke ret.

UPS… (foto: Mikkel Munch-Fals / undertekst: Mikkel Munch-Fals)
Fædrene er ikke sikre på om de er klar til at sætte børn i verden, og for
de fleste kommer det også som et chok: "Når man stifter familie, så er det
jo en frygtelig indskrænkelse af éns udfoldelsesmuligheder" siger
instruktøren Mikkel Munch-Fals. Følg fædrenes kringlede veje til at få
børn, nogle bliver det hurtigere end de havde frygtet, andre skal gå
grusom meget igennem før storken dukker op.

SKAL DU FØDE, SKAT? (foto: Bonderøven / undertekst: Frank Erichsen)
Selv om bonderøven Frank Erichsen har været med til rigtig mange fødsler
på sin gård, havde han sine betænkninger om han skulle deltage I hans søns
fødsel: “Jeg kunne ikke rigtig finde ud af hvad min rolle skulle være, for
dét man har gået i lære som, det hjælper bare ikke noget som helst her!"
Hør hvordan fædrene klarer sig under fødslerne og om mødet med deres barn.

SÅ ER DU FAR (foto: UFO / undertekst: UFO)
Følg med I fædrenes startproblemer med deres nye rolle som far, hvor de
skal vende sig til et helt nyt liv, hvor det er slut med biografture,
rejser, spiritus, cigaretter og …sex. "Før i tiden da skulle man bare
lægge sig i sin seng og så havde man sex, nu ligger der en baby, der
hoster, prutter, bøvser og snorker…" fortæller rapperen Kristian Humaidan
alias UFO.

EN MUR AF ANSVAR (foto: Oliver Bjerrehuus / undertekst: Oliver Bjerrehuus)
Følg med når fædrene bliver indhentet af virkeligheden med bleer,
vasketøj, gylp og søvnløse natter og prøver at leve op til deres nye
forpligtelser. Oliver Bjerrehuus får et wake-up call da hans søn bliver
alvorlig syg og haste indlagt på hospitalet. "Jeg tænkte at alt som
karriere og spille smart med en vodka juice i byen, det er så ubetydelig
som det overhovedet kan være."

TIL BØRNENE JER SKILLER (foto: Jason Watt / undertekst: Jason Watt)
Fædrene er enige om at den største trussel for parforholdet er "Projekt
Barn". For hvis alle er kørt godt ned, så kan man godt mærke skilsmissen
ånde en i nakken. "Og så sidder man der på hver sin sofa og kigger på
hinanden når børnene er lagt i seng og kan egentlig ikke få øje på, hvor
det er blevet af…" fortæller racerkøreren Jason Watt.

HAR DU STYR PÅ DET, FAR? (foto: Kristian Hornsleth / undertekst: Kristian
Hornsleth)
Fædrene har deres hyr med at få ungerne til at makke ret. "Hvordan skal
man kunne opdrage andre, når man selv er en barnerøv??" Hør hvordan det
lykkes kunstneren Kristian Hornsleth og hans sønner at blive smidt ud af
en restaurant. Og følg med i hans eksperiment om hvordan drengene vil
opføre sig, når han efterlader dem helt ubevogtet med hans Dankort i et
supermarked.

Indsend din bedømmelse

Din vurdering: Sådan er fædre

Giv produktet karakterer *

  1 stjerne 2 stjerner 3 stjerner 4 stjerner 5 stjerner
Bedømmelse